Butik: Tinghallen
2 billetter til Huxi Bach show
Tinghallen, Tingvej 20, 8800 Viborg
Verden er et ufatteligt sted. Fra den kravlende myre til den opretstående statsminister.
Fra universets uendelighed til den uendelige strøm af dumhed på sociale medier.
Verden er et dystert sted, men der er altid et glimt af glæde. Der er altid noget, man kan grine af.
Det er i sig selv ufatteligt. Og det hjælper altid, hvis der er sat sang og musik til noget af det. Og det er der i dette show. Satire og musik. Ufatteligt… men sandt.
’Ufatteligt’ bliver Huxi Bachs 7. onemanshow og vil som altid være en knivskarp kombination af satire og tankevækkende humor. Med sin velkendte evne til at blande humor og samfundskritik leverer Huxi, udover sine onemanshows, satire-TV på DR2 i ’Ugen Plus Det Løse’, doku-satire til TV2 i ’Huxi & Konspirationsteorierne’, radiosatire til P1 i ’Ugen Forfra’ og ikke mindst den populære podcast ’Ubegribeligt’.
Foregår på Viborg Teater 29. januar 2026.
Tinghallen – stedet hvor vi mødes til fantastiske oplevelser sammen i Jet Sport Arena.